Det åbne land

Det åbne land er de landområder, der ligger uden for byerne og sommerhusområderne. Interesserne i det åbne land er mange og forskelligartede. Kommuneplanen bidrager til prioriteringen mellem benyttelses- og beskyttelsesinteresser.

Byudviklingen skal ske med størst mulig hensyntagen til miljøet og kommunens store natur- og kulturværdier.

De værdifulde landskaber og den biologiske mangfoldighed skal fastholdes og styrkes, herregårdslandskaberne skal bevares, og byggeri og anlæg i det åbne land skal ske med størst mulig tilpasning til det omkringliggende landskab.

Mulighederne for at etablere, drive og udvide erhverv i det åbne land skal udnyttes bedst muligt, så der skabes flere lokale arbejdspladser, og overflødige bygninger får nyt liv, og forfald undgås.

Borgernes adgang til det åbne land skal forbedres og synliggøres, og nye rekreative muligheder udvikles i overensstemmelse med intentionerne i "Natur og Miljø".

  1. Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for anden uplanlagt bebyggelse m.v., end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Mere detaljerede retningslinjer findes i de enkelte opslag under "Byggeri i det åbne land" og "Natur og miljø".

Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Den skal sikre den bedst mulige tilstand for landskab, natur, kulturarv og grundvandet samtidig med, at der stadig bliver mulighed for udvikling af byerne og de erhverv, der traditionelt er knyttet til det åbne land.

Det åbne land i Nyborg Kommune er et landskab formet af den sidste istid. Landskabet er, specielt i den sydlige kystnære del, gennemskåret at tunneldale, der giver det karakteristiske bakkede landskab. Det bakkede terræn afløses mod nord og i den vestlige del af kommunen af større jævne moræneflader. Herregårdslandskaberne med store åbne markflader, der veksler med små og middelstore landbrug, er et andet karakteristisk træk for oplevelsen af det åbne land i kommunen. Herregårdene, det bakkede landskab og den relativt tætte bebyggelse i det åbne land, rummer en bred vifte af naturarealer. Samlet set vurderes der at være gode muligheder for at forbedre levestederne for dyr og planter og forbedre de rekreative muligheder i det åbne land.

Interesserne i det åbne land

Interesserne i det åbne land er mange og forskelligartede. For landbruget, skovbruget, råstofbranchen og dele af turisterhvervet er benyttelsen af det åbne land en forudsætning. Her er samtidig store beskyttelsesinteresser i forhold til naturen, de kulturhistoriske og landskabelige værdier samt grundvandet. Endelig er adgangen til og anvendelsen af det åbne land også en vigtig forudsætning for friluftslivet.

Det åbne land i kommunen kan groft opdeles i to områdetyper: Jordbrugsområder og naturområder. På tværs af disse områder er der udpeget områder, hvor også andre interesser skal varetages. Det drejer sig om beskyttelsen af værdifulde landskaber, kulturhistorien, geologien, drikkevandet og benyttelsesinteresserne, f.eks. landbrugsdrift, friluftsliv og turisme.

Den moderniserede planlov åbner bredere mulighed for at anvende overflødiggjorte bygninger i landzonen. For at styrke livet i udkantsområderne er det vigtigt, at der kan etableres lokale arbejdspladser med rimelige udvidelsesmuligheder i den overflødiggjorte bebyggelse. Planlovens muligheder skal tages i anvendelse, så tilbagegang og forfald undgås. Disse muligheder skal administreres med respekt for de natur- og landskabsmæssige kvaliteter i det åbne land.

Flersidig og bæredygtig anvendelse

Byrådet tilstræber en flersidig anvendelse af arealerne, hvor det er muligt. Store dele af det åbne land tjener flere formål på samme tid, f.eks. skovbrug og rekreation. Det samme landskab kan efter tur anvendes til forskellige formål, f.eks. først til råstofgravning og siden til jordbrug eller natur. Der vil ofte være flere interesser, som arealmæssigt lapper ind over hinanden, f.eks. i jordbrugsområder, hvor der også er udpeget landskabelige interesser. Her vil det ofte være således, at den jordbrugsmæssige dyrkning af arealerne er en forudsætning for bevarelsen af det værdifulde landskab.

Benyttelses- og beskyttelsesinteresserne skal afvejes, og det skal sikres, at det åbne land både kan udnyttes til land- og skovbrug og være levested for vilde dyr og planter, samtidig med at de landskabelige og miljømæssige interesser beskyttes.

Mere natur

Det skal sikres, at naturindholdet, naturkvaliteten og natursammenhængene fastholdes og styrkes i det åbne land. Muligheden for realisering af dette kan ske ved en udpegning af områder, hvor etablering af naturområder er realistisk. Disse områder kan f.eks. være jordbrugsområder af ringe bonitet og som grænser op til eksisterende naturområder. Driften af disse områder bør ekstensiveres eller helt udgå af landbrugsmæssig drift, så de medvirker til at skabe en sammenhængende grøn struktur til gavn for naturen.

Temaer i kommuneplanen vedr. Potentielle naturområder og Potentielle økologiske forbindelser kan ses via de fremhævede links.