Kulturmiljøer og fortidsminder

Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af samfundets udvikling og menneskelige aktiviteter i forbindelse med byggeri og anvendelse af arealerne. Et kulturmiljø udgør et væsentligt bidrag til forståelsen af et lokalområdes identitet og historie. Fortidsminder udgør den arkæologiske kulturarv i form af gravhøje, bopladser, vejspor og lignende. Kommuneplan 2021 rummer retningslinjer, der skal sikre kulturmiljøer og fortidsminder for eftertiden og inddrage dem i kommunens udvikling.

Kulturarven i Nyborg Kommune skal bevares og beskyttes, og bruges aktivt i kommunens erhvervs-, turisme-, formidlings- og bosætningspolitik.

I forbindelse med kulturarvsprojektet "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" profileres Nyborg Slot som et kulturelt fyrtårn. Det er ambitionen, at de mange slotte og herregårde i kommunen samt andre interessenter og fx leverandørerne til Kongens Fadebur og andre erhvervsdrivende indgår i arbejdet med udvikling af kulturarv, erhverv og turisme i kommunen.

Der blev i 2019 præsenteret en kulturarvsmasterplan for Nyborg By. Arbejdet med udvikling og bevaring i Nyborg by skal tage afsæt i kulturarvsmasterplanens visioner og retningslinjer.

Nyborg Kommune udarbejder i 2020-22 en kulturarvsmasterplan for den øvrige del af kommunen, og der skal i den forbindelse foretages en registrering af de bevaringsværdige kulturværdier og bygninger i hele kommunen.

  1. I alle relevante planer og projekter inddrages kulturarvsmasterplanen for Nyborg eller kulturarvsmasterplanen for landdistrikterne. Der skal arbejdes med at inddrage kommunens righoldige kulturarv, der bl.a. omfatter bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer på land og i by, fortidsminder samt slotte og herregårde.
  2. Indenfor udpegede særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav ("herregårdslandskaber") skal der tages særlige hensyn til kulturværdierne. I det omfang udvidelse af eksisterende samt etablering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet kræver zonetilladelse eller planlægning, er dette byggeri også omfattet at retningslinjen.
  3. Indenfor kirkebeskyttelseszoner kan der kun placeres bebyggelse, anlæg, beplantning m.m., hvis det ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt. - De kirkelige myndigheder inddrages tidligt i planprocessen.
  4. Indenfor de udpegede kulturmiljøer på landet, ved kysten og i byerne, kan der alene gives tilladelse til bebyggelse, anlæg, terrænændringer, beplantning, vandindvinding m.m., hvis der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang, og kun hvis aktiviteterne ikke strider imod det, der er beskrevet i Kulturarvsmasterplanerne og hensynet til beskyttelsesinteressen ikke tilsidesættes. I det omfang udvidelse af eksisterende samt etablering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet kræver zonetilladelse eller planlægning, er dette byggeri også omfattet af retningslinjen.
  5. For udpegede kulturmiljøer beliggende i byzone, skal der ved fornyet planlægning, byggesagsbehandling mv., tillægges de kulturhistoriske interesser høj prioritet. Der skal med udgangspunkt i Kulturarvsmasterplanerne foretages en helhedsbetragtning, der tager hensyn til områdets eller stedets særlige karakter, og i videst mulig omfang indarbejder bevaringshensyn. Der udarbejdes i 2021-22 stilblade for bygningerne i Nyborg bymidte. Stilbladene vil udførligt beskrive hver enkelte arkitekturperiode i bymidten og de i Nyborg beliggende huse, og komme med råd og vejledning for hvordan den enkelte husejer kan restaurere og vedligeholde sit hus i respekt for husets arkitektur og historie.
  6. Kommunens fortidsminder skal respekteres og plejes, så de ikke gror til i buske og træer eller beskadiges af landbrug eller anden påvirkning.
Statisk kort

Kulturmiljøerne udgør et vigtigt bidrag til forståelsen af kommunens historiske udvikling og egenart. Kendskab til og bevaring af vores fælles historie er grundlaget for vores fælles identitet. Bevaringen af kulturmiljøerne i det åbne land skal ses i sammenhæng med bevaring af de landskaber og den natur, de indgår i. Det er derfor vigtigt, at bygge- og anlægsarbejder vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering, hvor samspillet mellem natur og landskab og kulturmiljøinteresser vægtes ligeligt.

Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, som ved deres fremtræden viser væsentlige træk af samfundets udvikling og menneskers aktiviteter i forbindelse med byggeri og arealanvendelse. Kulturmiljøer kan f.eks. være en plads eller gade i byen, et befæstningsanlæg, en ådal med bevarede vandmøller, et herregårdsanlæg med bygninger, have, og dyrkningsarealer, en bevaringsværdig landsby, et tidstypisk boligkvarter, et fabrikskompleks osv.

Der udarbejdes i 2020-22 en kulturarvsmasterplan for landdistrikterne i Nyborg Kommune. Planen udarbejdes af kommunen og Østfyns Museer. De bedste bygninger og bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder landsbyer og herregårde vil her blive registreret, og der vil her blive redegjort for historien, den aktuelle tilstand og visionerne for disse.

Nyborg Kommune har mange store kulturværdier på land og i by, specielt Nyborg By og kommunens mange smukke slotte og herregårde gør historien synlig i landskabet. Byrådet betragter kulturarven som en ressource, der aktivt bør indtænkes og bruges i kommunens erhvervs-, turisme-, formidlings- og bosætningspolitik. I Nyborg Kommune er der følgende slotte og herregårde: Hindemae, Rørbæk, Risinge, Juelsberg, Holckenhavn, Juulskov, Ørbæklunde, Ravnholt, Lykkesholm, Glorup, Rygård og Anhof. Beskrivelsen af herregårdene fokuserer på anlæg som mølletomter, teglværker, funktionær- og arbejderboliger samt markinddelinger med sten og jorddiger, alléer m.m. - Det tidligere Fyns Amt udgav i 1996 et materiale om 123 hovedgårde på Fyn. Se registreringen via link i boksen Eksterne links.

Med Kulturarvsmasterplanen for Nyborg og Kongernes Østfyn og kulturarvsmasterplanen for landdistrikterne og øvrige retningslinjer ønsker kommunen at sikre, de udpegede kulturmiljøer fremtræden og formål ikke ændres, så de bevaringsværdige kulturminder ødelægges eller forringes. Det betyder, at en ændret anvendelse og ny bebyggelse tilpasses de kulturhistoriske interesser i den konkrete situation.

Med hensyn til de mange herregårde i kommunen, søges der i samarbejde med ejerne udviklet en egentlig herregårdsturisme med særlige tilbud.

Nyborg Slots potentiale som et markant oplevelses- og kulturcenter i Danmark bliver udviklet i projekt Nyborg Slot, i hvilket slottet restaureres og tilføjes nye udstillingsbygninger, - se mere under opslaget "Nyborg Slot og by" og link til hjemmesiden "Slotsprojektet - Ombygning af Nyborg Slot og by" i boksen Eksterne links.

I samarbejde med Østfyns Museum har Nyborg Kommune udarbejdet en kulturarvsmasterplan for Nyborg med retningslinjer for bevaring og udviklingen af Nyborg By og omegn og registrering og beskrivelse af samtlige bygninger i Nyborg Bymidte, og der er også udarbejdet den bevarende Lokalplan nr. 306 for Nyborg bymidte og voldanlæg.

Ud over at have betydning for administration af området, vil kulturarvsmasterplanen for Nyborg være vigtig i Byrådets mål om at benytte og aktivt bruge kommunens kulturarv.

Alle tiltag i forbindelse med privatejede ejendomme skal ske i samarbejde med og efter ønske fra ejeren.

Kulturarvsmasterplanen skal indgå i ansøgningen om at komme på UNESCO’s Verdensarvsliste. En af forudsætningerne for at komme på listen er, at der foreligger et plandokument, der redegør for visionerne for ansøgningsområdet, samt en plan for pleje og udvikling af kulturarven i området.

Særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav

Adskillige herregårdslandskaber med deres store jordtilliggende er et kulturtræk, som dominerer i kommunens landskaber. Herregårdslandskaberne, omkring de 3 store hovedgårde Holckenhavn, Lykkesholm og Glorup, er udpeget som særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav, indenfor hvilke de sammenhængende hegnsstrukturer, alleer og andre karakterskabende træk bør bevares.

Kulturmiljøer ved kysten

De fynske kulturhistoriske museer og det tidligere Fyns Amt har i 2000-2001 udarbejdet en undersøgelse af kystkulturmiljøerne på Fyn. Undersøgelsen har vist, at sporene efter kystkulturmiljøer er under pres, og at der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer på rimelig vis. Følgende bevaringsværdige kystkulturmiljøer er udpeget som særlig bevaringsværdige i Nyborg Kommune (i parentes er anført de væsentligste årsager til udpegningen):

  • Østlige del af Knudshoved (isbådestation, ældste havnemole, fyr og knaldhytte).
  • Slipshavn (skanser, bælttoldens gamle bygninger, lodsstation, havn og vandflyverhangar).
  • Nyborg Købstad og gamle færgehavn (Nyborg inderhavn og gamle havnefront med toldbod, vejerbod og pakhus. Jernbanefærgehavnens eneste bevarede leje).
  • Tårup Strand stejleplads (Tidligere fiskerplads med stejleplads, redskabshuse og tjæregryde).
  • Åhusene (Tidligere lille fiskeleje).

Nyborg Kommune vil løbende tage stilling til de nævnte kystkulturmiljøers tilstand og eventuelle indsatser i forhold til dem.

Kulturmiljøer på landet - særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder

I Nyborg Kommune er der udpeget tre særlige bevaringsværdige kulturhistoriske beskyttelsesområder (i parentes er anført de væsentligste årsager til udpegningen):

  • Ørbæk ådal, strækning ved Lillemølle og Sulkendrup Mølle (vandmøller, mølledam)
  • Areal øst for Lykkesholm (vandmøller og mølledam)
  • Kongshøj Mølle (tidlig industrialisering).

Inden for disse områder skal der gøres en særlig indsats for at bevare og beskytte de kulturhistoriske værdier, og de er omfattet af kulturarvsmasterplanen for landdistrikterne.

Lillemølle- Luftfoto 2019

Kulturmiljøer i byen

Nyborg by og slot fortæller en helt unik historie om Danmarks Middelalder, - Nyborg som Danmarks Reformationshovedstad. Det velbevarede anlæg med slot, by og landskab er set i sammenhæng et umisteligt stykke kulturarv og kan blive en værdig kandidat til UNESCOs verdensarvsliste.

Projektet Nyborg som Verdensarv har fået sit eget logo med titlen "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte".

Byrådet ønsker, at bykvaliteter, der er med til at fortælle historien om kommunens byer, skal beskyttes og udvikles. I byerne kan kulturmiljøerne have en mere kompleks og sammensat karakter, end kulturmiljøer i det åbne land. Det kommer til udtryk ved, at der løbende er blevet bygget om og til gennem tiderne, og at der fortsat bygges nyt.

Kulturmiljøerne i byerne er områder, hvor der skal være særlig opmærksomhed på de historiske og arkitektoniske forhold. Der skal sikres et arkitektonisk løft i forbindelse med byomdannelse og i det hele taget en arkitektonisk kvalitet, når der skal vedligeholdes, bygges til og nybygges i udpegede kulturmiljøer i byerne. Der er ikke foretaget en samlet registrering af bevaringsværdige kulturmiljøer uden for Nyborg. Nyborg Kommune vil foretage en sådan registrering i forbindelse med udarbejdelsen af kulturarvsmasterplanen for landdistrikterne, hvor de bedste kulturmiljøer og bygninger vil blive redegjort for.

Kirker

Kirker udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. For mange kirker er der bevaret åbne udsigtskiler til og fra kirkerne. Med henblik på at beskytte disse, er der i kommuneplanen udpeget beskyttelseszoner omkring 18 kirker i det åbne land. Landsbykirkerne er desuden omfattet af en 300 m beskyttelseszone jf. naturbeskyttelsesloven, som begrænser den omkransende bebyggelses højde, for at sikre kirken som et vartegn. De fleste kirkers næromgivelser er desuden fredet (de såkaldte "Provst Exner" fredninger). Fredningerne er tinglyste på arealerne, og alle ændringer og nybyggeri skal forelægges Fredningsnævnet.

Fortidsminder

I Nyborg Kommune har en rig forekomst på ca. 100 fredede fortidsminder, der er er synlige spor af fortiden i landskabet såsom gravhøje, stendysser, milepæle, voldsteder m.v. Sædvanligvis er der en 100 meter beskyttelseszone omkring fortidsminderne. Ændringer indenfor zonen kræver dispensation fra Nyborg Kommune, mens ændringer af fortidsminder kræver tilladelse fra Slots- og kulturstyrelsen. Magelund Voldsted og stendysserne ved Lindeskov er nogle af kommunens mest kendte fortidsminder.

Ud over de synlige fortidsminder findes der utallige kulturspor, som f.eks. bopladser og gravhøje, der måske ikke umiddelbart er synlige i terrænet, og som derfor kan være truet af f.eks. byggeri og landbrugsdrift. Staten og museerne har derfor foretaget en registrering af såkaldte kulturarvsarealer. Det er arealer hvor der er vished eller formodning om forekomst af værdifulde, men skjulte, forhistoriske levn. Kommunens udpegede kulturarvsarealer fremgår af ovenstående kort, og omfatter bl.a. et areal ved motorvejstilkørslen sydøst for Hjulby og Nyborgs gamle bykerne omfattende slottet, voldanlæg mv. Samtlige kendte fortidsminder, kulturarvsarealer samt fund i Nyborg Kommune, kan findes via linket i linkboksen - Fund og Fortidsminder.