Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større sammenhængende naturområder også på tværs af kommunegrænser.

1. Inden for Grønt Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet, også på tværs af kommunegrænser.
2. Områder, der indgår i Grønt Danmarkskort, kan ikke indgå i eventuelle udviklingsområder i kystnærhedszonen efter planlovens § 5b, stk. 2 i kommunen.
3. Naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort prioriteres højt i internationale naturbeskyttelsesområder, samt i øvrige naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
4. Naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort prioriteres højt i følgende områder
   
   – Natura 2000-områder, samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000.
   – Nye naturområder, som kan udvides eller kan skabe sammenhæng mellem naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
   
   Herudover vægtes også indsatser inden for naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, skovrejsning, et bedre vandmiljø, samt friluftsliv og rekreation.
5. De særlig værdifulde naturområder og spredningskorridorer skal forblive intakte, og igennem planlægning og plejeforanstaltninger skal levestederne og spredningsmulighederne for vilde dyr og planter sikres og forbedres. I forbindelse med sagsbehandling, hvor der ønskes ændringer i arealanvendelsen, skal beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn.

Udpegning

Grønt Danmarkskort viser det samlede naturnetværk i Danmark, og er dermed en masterplan for de fynske kommuners sammenhængende naturudpegninger. Grønt Danmarkskort viser, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne. Der har været et tværkommunalt samarbejde på Fyn omkring Grønt Danmarkskort for at sikre, at naturudpegningerne hænger sammen på tværs af kommunegrænserne og dermed danner et samlet fynsk naturnetværk.

Grønt Danmarkskort indeholder natur- og skovområder, herunder alle de internationale naturbeskyttelsesområder og naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Områderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser er en delmængde af det samlede antal naturområder, og er udvalgt fordi de rummer særlige naturværdier. Udpegningen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser tager udgangspunkt i det Digitale Naturkorts artsscore, arealer med rødlistede arter (bioscore over 7), vandløb med god biologisk og fysisk tilstand, skov med lang kontinuitet (minimum 200 år). Endvidere inddrages A og B målsat natur, arealer der er kortlagt med en værdi over 5 i HNV kortet, stævningsskove og fredninger med naturformål.

I Grønt Danmarkskort indgår også de eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder. Særligt for de potentielle økologiske forbindelser er, at udpegningen ikke er et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men er i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv, eller fremstå som grønne kiler med natur og friluftsformål.

Udpegningen for potentielle naturområder omfatter især arealer, der ligger tæt ved eksisterende særlige værdifulde naturområder.

Eksisterende natur-, skovområder og økologiske forbindelser, samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er koordineret med de Digitale Naturkort, og hvor nødvendigt er tilrettet og revideret efter ny viden.

I naturområder, som bidrager til andre formål, indgår områder med grundvandsinteresser, udlagte graveområder i regionens råstofplan, skovrejsningsområder, potentielle vådområder, arealer truet af oversvømmelse, bufferarealer omkring sårbar natur og områder af rekreativ interesse.

Samarbejde med nabokommuner om Grønt Danmarkskort

I efteråret 2016 nedsattes en fælles fynsk arbejdsgruppe bestående af planlæggere, naturfolk og GIS-medarbejdere fra de fynske kommuner. Formålet med arbejdsgruppen var bl.a. at komme med konkrete anbefalinger til udpegninger og retningslinjer for et naturnetværk og sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af områder til Grønt Danmarkskort. Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til fælles fynske retningslinjer for Grønt Danmarkskort, der i høj grad er blevet efterfulgt i Nyborg Kommune. Arbejdsgruppen har i 2017 ligeledes udarbejdet et kort over foreløbige udpegninger til Grønt Danmarkskort for hele Fyn. De væsentligste sammenhænge for Nyborg og omkringliggende kommuner, som vandløb og nærliggende arealer, samt kystområder, indgår i de vedtagne udpegninger.

Flere af de underliggende lag til udpegningsgrundlaget, som fx lavbundsområder er udpegninger, der strækker sig ud over kommunegrænser, hvorved der automatisk sikres sammenhæng på tværs af kommunerne. Grønt Danmarkskort har store sammenfald med den tidligere amtsudpegning, biologiske interesseområder, hvor der ligeledes ikke er skelet til kommunegrænser, men udpeget områder med naturværdi.
Endeligt har de omkringliggende kommuner haft mulighed for at komme med høringsbemærkninger til Grønt Danmarkskort.

Realisering

Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre områderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser og de internationale naturbeskyttelsesområder gennem optimal pleje. Udbygningen af Grønt Danmarkskort sker dernæst ved pleje af tilstødende eller nærliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, samt ved at sammenbinde disse arealer, således at større sammenhængende og stabile værdifulde naturområder opstår. Denne indsats skal, hvor muligt, ses i sammenhæng med indsatser friluftslivet, klimatiltag, vådområder, skovrejsning, samt pleje af vildt- af småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn, krat, mv.

Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal Grønt Danmarkskort udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.

Status på realisering af Grønt Danmarkskort i Nyborg Kommune

Nyborg Kommune har gennemført flere naturforbedrende projekter og indsatser i perioden fra 2017 og frem. Dette drejer sig både om genslyngning af vandløb, hegning og afgræsning af flere store områder, LIFE-projekt mm.

På et 58 ha sammenhængende areal bestående af tidligere landbrugsjord og § 3 mose-, eng- og hede-areal er der i 2020 opsat hegn og indgået en helårsgræsningsaftale med en forpagter med krav om ikke at tilskudsfodre. Kommunen har igennem flere år gennemført flere vådområdeprojekter specielt langs Vindinge og Ørbæk Å.

Der er gennemført et restaureringsprojekt i Refsvinde-Ellingebækken, hvor 600 m rørlagt stræk vandløb blev åbnet og forlagt i et 800 m åbent tracé.

LIFE-projekt om udsætning af klokkefrøer ved Tårup og anlæggelse af klokkefrøvandhul og korridor med effektmåling. I og omkring natura2000 områderne ved Kajbjerg Skov og Østerø Sø er der foretaget rydning af strand
Det fredede fortidsminde Nyborg Slot og voldanlæg beliggende centralt i Nyborg by, danner i 2021 ramme for et sommerfugleprojekt, hvor slåningspraksis ændres på voldene til glæde for både sommerfugle og overordnet biodiversitet. Voldene er tidligere blevet klippet tæt med bioklip, men skal nu ændres til slåning i 10 cm højde og fjernelse af afslået materiale, der på sigt vil udpine voldene fremfor at føre næringen fra planterne tilbage.

Arealforskellen i kommunens udpegning af Grønt Danmarkskort er uændret ved vedtagelsen af Kommuneplan 2021 pga. den sene vedtagelse af kommuneplantillægget for Grønt Danmarkskort til Kommuneplan 2017. Tillægget blev først endeligt vedtaget af byrådet d. 27 april 2021 og de arealændringer, der er foretaget indtil da er skrevet ind i tillægget for 2017 og ikke 2021. Se ovenstående tabel.