Nyborg Kommune har beskyttede naturområder af både høj og lav biologisk værdi. Kommuneplanen opstiller retningslinjer for, hvordan naturområderne beskyttes.
- Der må ikke ske ændring af tilstanden af vandløb, søer, moser, heder, overdrev, ferske enge og strandenge, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
- Der kan ikke meddeles tilladelse til aktiviteter, herunder vandindvinding, der kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelse af de fastlagte naturkvalitetsmål (se link i linkboksen).
- Mindre naturområder, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares.
- Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af dyrehold vil kommunen vurdere, om det medfører øget næringsstofpåvirkning af beskyttede naturtyper og arter, samt om der skal ske en tilpasning af projektet for at overholde EU's habitat- og vandrammedirektiv.
Moser, enge, strandenge, heder, overdrev samt vandløb og søer over en vis størrelse, er beskyttede mod tilstandsændringer jf. § 3 i Lov om naturbeskyttelse. Områderne udgør ca. 5,7 % af kommunes areal, hvor de fleste områder er beskyttet mose, eng eller sø. Naturområderne udgør vigtige levesteder for vilde- dyr og planter, og det er derfor vigtigt at sikre, at de plejes og genoprettes, således at de fortsat vil kunne understøtte en mangfoldighed af dyr og planter.
Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis væsentlige samfundsmæssige interesser taler herfor, eller hvis ændringen ikke medfører forringelse af naturværdierne. Ændring kan endvidere ske i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at den påtænkte ændring vil medføre en forbedring af naturværdierne, jf. naturkvalitetsmålene.
Mange steder er beskyttede moser og enge helt eller delvist drænede. Det er derfor nødvendigt at sikre eller genoprette en naturlig hydrologi, for at sikre, at dyr og planter kan overleve, eller atter vil kunne genindvandre til områderne. Vandindvinding kan medføre at grundvandsspejlet lokalt sænkes og dermed føre til en forringelse af grundvandsafhængige naturtyper som f.eks. moser, enge, strandenge, søer, vandløb og kildevæld. For at sikre en naturlig hydrologi, gives derfor i udgangspunktet ikke tilladelse til vandindvinding, der vil kunne sænke kvaliteten af naturområderne.
Naturkvalitetsplan
Kommunens naturkvalitetsplanlægning har til formål at sikre en målrettet indsats ud fra en prioritering af naturområderne beroende på deres naturkvalitet. Alle beskyttede naturområder i kommunen har i naturkvalitetsplanen fået hæftet en A-, B-, C- eller D målsætning til sig. - Fastlæggelse af natur kvalitetsmål sker på baggrund af områdernes aktuelle naturindhold, historik, potentiale for naturgenopretning samt størrelse og sammenhæng til andre områder. Områder bliver tildelt en højere målsætning, hvis der f.eks. findes sjældne dyre- og plantearter. Omvendt vil et naturområde ikke blive lavere målsat, hvis en sjælden art fx. uddør i området. I målsætningerne er anført hvilke parametre, der lægges vægt på ved bedømmelse af, om målsætningerne er opfyldte eller ej. Målsætningskategorierne ses via linkboksen mens målsætningen for de enkelte naturområder fremgår af kortet.
Naturkvalitetsmålene benyttes i samspil med andre værktøjer som f.eks. HNV-kortet og det kommende grønne danmarkskort, når der skal planlægges og træffes afgørelser, samt når plejeindsatsen tilrettelægges for at bevare og styrke naturværdierne i kommunen. Ud fra naturkvalitetsplanen er det muligt at følge udviklingen af områdernes kvalitet og potentiale over tid.
Da vandkvaliteten i mange af søerne endnu ikke er registreret og naturpotentialet for de fleste søers vedkommende dermed er ukendt, er de alle blevet C-målsatte. Søer der fungerer som levested for klokkefrø eller stor vandsalamander er dog registreret som A-målsatte. Omkring en tredjedel af de beskyttede naturarealer har højeste målsætning, mens de resterende områder fordeler sig nogenlunde jævnt mellem B-, C- og D målsat natur.
Kortet herover viser kommunens beskyttede natur og målsætning for områderne.
