Nyborg kommune arbejder med en bred vifte af initiativer til at understøtte en grøn omstilling af kommunen. Skovrejsning kan være med til at sikre vores grundvand, samt være med til at binde CO2. Desuden medvirker nye rekreative skove til menneskers sundhed ved at øge tilgængeligheden til naturen.
Kommuneplanen opstiller mål og retningslinjer for, hvor der kan plantes skov i Nyborg Kommune. Der udpeges områder, hvor skovrejsning er ønsket og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Områder som ikke er omfattet af udpegningen kan, efter nærmere vurdering af de relevante myndigheder, evt. tillades tilplantet med skov.
I Kommuneplan 2021 øges udpegningen af arealer til skovrejsning ønsket til 4.500 ha. Dette er en fordobling af den tidligere udpegning.
Skovrejsning kan kun realiseres via frivillige projekter.
Nyborg Kommune vil over de næste 10 år arbejde for at etablere 250 ha ny skov.
Kommunens skovarealer skal forøges med særlig vægt på bynær skovrejsning, som kan anvendes rekreativt af borgerne til gavn for folkesundheden.
Skovrejsning vil også blive prioriteret højt i områder, hvor skovarealerne kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder og derved bidrage til bedre spredningsmuligheder for dyre- og plantelivet.
Skovrejsning kan medvirke til klimaforbedring ved bl.a. at binde CO2 og bidrage til at beskytte drikkevandsressourcerne som beskrevet i "Indsatsplan til beskyttelse af drikkevandsressourcen i Nyborg Kommune 2017".
Skovrejsning er uønsket, hvor det forringer naturværdierne, de landskabelige værdier, geologiske og kulturhistoriske værdier, samt hvor der planlægges for infrastruktur og byudvikling.
- Skovrejsning bør primært ske indenfor de udpegede skovrejsningsområder.
- Inden for udpegede områder med uønsket skovrejsning må der ikke plantes skov.
- I områder, hvor skovrejsning er mulig, kan der plantes skov. Disse områder har laveste prioritet ved fordeling af statstilskud.
- Når der plantes skov, skal der tages hensyn til landskab, geologi, kulturhistorie, natur, friluftsliv, grundvandsinteresser og eksisterende og planlagte statslige og kommunale anlæg. Skovrejsningsprojekter skal screenes i henhold til VVM-reglerne.
- Skovrejsningsprojekter over 20 ha skal baseres på en landskabsanalyse med henblik på at sikre naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser.
- Ved bynær skovrejsning skal friluftslivets interesser tilgodeses, og der skal primært plantes løvskov.
- I forbindelse med byudviklingen nord for Fynsvej skal de tilgrænsende skovrejsningsområder indarbejdes i helhedsplanen som en del af de nærrekreative områder.
Byrådet har 15. september 2020 vedtaget politik for grøn omstilling i Nyborg Kommune. Politikken er udarbejdet i det tværpolitiske udvalg; Udvalg for grøn omstilling. Politikken sætter fokus på 8 af FN´s verdensmål og danner en overordnet ramme for bæredygtig udvikling i Nyborg kommune de kommende år. Politik for grøn omstilling fastsætter en målsætning om at rejse 250 ha ny skov inden 2030 målsætningen understøtte verdensmål 6 - rent drikkevand og sanitet, mål 13 - klimaindsats samt mål 15 - livet på land.
Verdensmål 17 - Partnerskaber for handling er endvidere centralt, da Skovrejsningsprojekter kun realiseres af frivillighedens vej og i tæt samarbejde med berørte lodsejere. Også mål 3 for menneskers sundhed og trivsel påvirkes positivt
I Nyborg kommune udgør skovarealerne ca. 12 % af kommunens samlede areal. Areal udlægget til ”skovrejsning ønsket” er med kommuneplanen hævet fra ca. 8% til ca. 16%. Det statslige mål er, at forøge landets samlede skovarealer fra ca. 14% til 20-25%.
Udpegning af skovrejsningsområder danner grundlag for statslig og kommunal skovrejsning. Det er muligt at opnå offentlig støtte til skovrejsning indenfor disse områder. Se link til Naturstyrelsen i linkboksen.
Grundvand under skove er beskyttet mod nedsivende sprøjtegifte og gødningsstoffer, og skove binder CO2 fra luften, når træerne vokser. Når skov vokser, binder den i gennemsnit 10 ton CO2 årligt pr. hektar. I 1 hektar gammel løvskov er der oplagret mellem 600 - 900 ton CO2 i ved, blade og skovbund. Produktionen af brænde og flis fra skovene giver CO2-neutral energi, som er mere miljøvenlig end afbrænding af olie, kul eller gas. Knap 30 % af Danmarks energiforbrug består af vedvarende energi. Heraf udgør træ ca. 41 %, men andelen kan øges yderligere ved plantning af ny skov.
Skovene har en stadig stigende betydning for befolkningens friluftsliv og sundhed. Skovene giver mange mennesker rige og varierede udfoldelsesmuligheder i fritiden og i dagliglivet til bl.a. vandreture, motionsløb og organiserede arrangementer. Skovene har derfor stor betydning for folkesundheden.
Derudover rummer skovene en række vigtige naturtyper som levested for dyr, planter, insekter og svampe m.fl. Mere skov har derfor stor betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed.
Skovrejsningsområder - positiv områder/skovrejsning ønsket
Områderne til skovrejsning ønsket er udpeget på baggrund af ønsker om friluftsliv, beskyttelse af drikkevandsressourcerne og fremme af den biologiske mangfoldighed, herunder forbedring af spredningsmulighederne for bl.a. dyr og planter.
Skovrejsning er frivillig og i et skovrejsningsområde rejses der kun skov i det omfang lodsejeren ønsker det.
Udpegning af et skovrejsningsområde indebærer ikke, at hele arealet skal tilplantes. Normalt vil en større eller mindre del af arealet være utilplantet i form af lysninger, natur- og vådområder, veje, P-pladser mm. Skovrejsning skal tilgodese eksisterende natur samt landskabelige og kulturhistoriske interesser. Derfor bør der forud for en større skovrejsning gennemføres en landskabsanalyse, så skovrejsningen tager de fornødne hensyn til bestående natur, landskab og kulturhistorie.
De største skovrejsningsområder i Nyborg Kommune er beliggende nord og vest for Nyborg by omkring landsbyerne Aunslev, Hjulby og Vindinge, samt landområderne mellem Refsvindinge og Ellinge. Udpegningerne er fastsat henholdsvis ud fra, hvor der er særlige drikkevandsinterasser eller, hvor der vurderes at der kan etableres bynær skov.
Uønsket skovrejsning - negativ områder/skovrejsning uønsket
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af bl.a. biologiske, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Udpegningen omfatter desuden arealer der allerede er bebygget, f.eks. byer, lokalsamfund, veje og anden infrastruktur, hvilket udgør en væsentlig del af udpegningen. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt eller muligt.
Forbuddet mod skovrejsning omfatter normalt ikke pyntegrønt og juletræer i kort omdrift, læbeplantninger, vildtremiser, kratbevoksninger, energiskov, frugtplantager m.v. Det forudsætter dog, at de pågældende kulturer ikke får lov til at udvikle sig til skov.
Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det og efter en konkret ansøgning, meddele tilladelse til skovtilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket.
De største områder, hvor skovrejsning er uønsket, er beliggende langs Vindinge Å mellem Nyborg og Ullerslev samt langs Ørbæk Å. Disse områder friholdes for skovrejsning af landskabelige hensyn og naturhensyn og med henblik på eventuel udlægning til vådområder.
Skovrejsning i ikke udpegede områder
Den største del af det åbne land udgør ikke udpegede områder, hvor skovrejsning kan være mulig.
Arealer som i kortlægningen ikke er udpeget til ”skovrejsning ønsket”, er ikke et udtryk for at skovrejsning her ikke er en mulighed, blot at der ikke er foretaget en konkret vurdering af interesserne på disse arealer.
I disse områder vil fordelingen af de statslige tilskud dog ofte blive prioriteret lavere, end i positive skovrejsningsområder (”skovrejsning ønsket”).
