Vindmøller

Nyborg Kommune arbejder for at sikre en grøn omstilling af elproduktionen. Det sker bl.a. gennem planlægning for anlæg til produktion af vedvarende energi, herunder vindmøller. Planlægningen tager udgangspunkt i, at hensynet til landskaber, kulturmiljøer, natur og naboer fortsat skal sikres. I kommuneplanen er der udpegetr 11 områder til opstilling af vindmøller. Planen opstiller retningslinjer for, hvordan dette kan ske inden for det enkelte område.

En miljøvenlig energiforsyning i Nyborg Kommune skal fremmes ved hjælp af vedvarende energi, herunder energi fra vindmøller. Der skal derfor arbejdes for at øge energiproduktionen fra vindmøller, bl.a. ved udskiftning af forældede møller.

Der skal sikres en god landskabelig indpasning af nye vindmøller. Større uforstyrrede landskaber, fredede områder, skove samt områder med store naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier skal friholdes for opstilling af vindmøller.

Ved opstilling af vindmøller skal placering og udseende afpasses efter hinanden. Vindmøllerne skal opstilles i harmoni med landskabet og med videst muligt hensyn til omkringboende naboer. Arealer til vindmøller skal udnyttes bedst muligt, så opførelse af den første vindmølle ikke hindrer eller forringer forholdene for de efterfølgende vindmøller i en gruppe.

1. Vindmøller over 25 meter kan kun opstilles i de på kortet viste områder.

  • Område 1. Svindinge: Der kan maksimalt opstilles 2 vindmøller.
  • Område 2. Grimshavevej: Der er opstillet 3 møller a 150 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.
  • Område 3. Blæsenborg: Der er opstillet 3 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.
  • Område 4. Lamdrup: Der er opstillet 3 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende
    møller er nedtaget.
  • Område 5. Slude: Der er opstillet 3 møller a 900 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende
    møller er nedtaget.
  • Område 6. Sentved: Der er opstillet 3 møller a 900 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.
  • Område 7. Refsvindinge: Der er opstillet 2 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.
  • Område 8. Biskoptorp: Der er opstillet 2 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.
  • Område 9. Malmose: Der er opstillet 3 møller a 660 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.
  • Område 10. Ullerslev: Der er opstillet 3 møller a 750 kW. Der kan maksimalt opstilles 3 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.
  • Område 11. Frørup: Der er opstillet 2 møller a 150 kW. Der kan maksimalt opstilles 2 nye vindmøller, når eksisterende møller er nedtaget.

2. Husstandsmøller under 25 m i totalhøjde

I byzone kan der som udgangspunkt ikke opstilles husstandsmøller.

Der kan dog på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde opstilles husstandsmøller (under 25 kW i nominel effekt og max 25 m høj) i større erhvervsområder i byzone, såfremt afstandskrav til boliger kan overholdes.

Landzone:

Tilladelse til opstilling af husstandsmøller afgøres på baggrund af en konkret vurdering af beskyttelsesinteresser i forhold til støjpåvirkning og øvrige planmæssige overvejelser, herunder landskabshensyn.

Husstandsmøller vil kun undtagelsesvis kunne forventes tilladt opstillet i kystnærhedszonen og i særlige landskabsområder.

På områder omfattet af kirkefredning og i kirkernes omgivelser tillades ikke husstandsmøller opstillet.

Husstandsmøller skal opstilles i umiddelbar nærhed af bebyggelse på egen grund.

Opstilling af husstandsmøller og udskiftning af eksisterende husstandsmøller kræver landzonetilladelse.

3. Udskiftning af eksisterende vindmøller

Eksisterende vindmøller over 25 m, kan kun udskiftes, såfremt de er beliggende i et af retningslinje 1 angivne vindmølleområder, og såfremt øvrige retningslinjer er overholdt.
Der er lokalplanpligt og VVM-screening for udskiftning af møller til nye andre typer/størrelser.

4. Vindmøllers afstand til overordnede veje

Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 1 x møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb.

5. Vindmøllers afstand til jernbaner

Vindmøller må ikke opsættes nærmere jernbaner end vindmøllens totalhøjde x 1.

6. Vindmøllers støjpåvirkning af omgivelserne

Støj fra vindmøller er omfattet af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Før en vindmølle opstilles, skal kommunen have dokumentation for at støjgrænseværdierne i bekendtgørelsen kan overholdes.

Kommunen kan ved støjklage fra naboer til vindmøller, under henvisning til vindmøllebekendtgørelsen, påbyde ejeren af vindmøllen at fremlægge dokumentation for overholdelse af støjgrænseværdierne. Det er vindmølleejeren der afholder udgifterne for støjmålingerne, som skal udføres af et uvilligt anerkendt støjmålingsfirma, dvs. virksomheder som er akkrediteret af Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, eller personer som er certificeret af FORCE.

7. Konsekvensområder

For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller udlægges der konsekvensområder omkring arealreservationer til vindmøller. Inden for konsekvensområder vil der ikke kunne etableres nye enkeltboliger i det åbne land eller anden ny støjfølsom arealanvendelse - jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

8. Vindmøllers skyggekast på nabobebyggelse

Ved opsætning af vindmøller skal det sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid.

9. Vindmøller i grupper skal være ens i design

Vindmøllerne i en gruppe skal være ens med hensyn til størrelse, udseende, farve, materialevalg, omløbsretning og omdrejningstal. Vindmøllerne skal opstilles i et let-opfatteligt geometrisk mønster med samme indbyrdes afstand, og sådan at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet.

Opstilling af en enkeltmølle i et vindmølleområde er ikke udelukket, men ud fra et areal- og energiøkonomisk synspunkt anbefales det, at der opsættes minimum 2 møller ved førsteopstilling i et område.

10. Vindmøllers design

Vindmøllerne skal være trebladet, og tårn, hus og vinger skal fremstå i samme lysegrå ikke-reflekterende overflade med glans på maksimalt 30. Bortset fra mindre firmalogo på huset, må der ikke være reklamer på vindmøllerne. Det størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens tårn og vinger skal vurderes af hensyn til vindmøllens æstetik.

11. Vindmøller og lysafmærkning

Belysning af og på vindmøllerne er ikke tilladt.

12. Vindmøllegruppers indbyrdes afstand

Afstanden mellem grupper af vindmøller skal være så stor, at anlæggene hver for sig opfattes som klart afsluttede enkeltanlæg i landskabet. Det betyder, at der som udgangspunkt skal være mindst 28 gange vindmøllens totalhøjde til andre planlagte eller eksisterende vindmøllegrupper. En mindre afstand kan tillades, hvor en VVM-screening godtgør, at en anden afstand er hensigtsmæssig, og at den enkelte vindmøllegruppe opfattes som et klart afsluttet enkeltanlæg i landskabet.

13. Vindmøllers indbyrdes afstand i gruppe

Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en gruppe skal være 3-4 gange rotordiameteren, med mindre VVM-screeningen godtgør, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig eller hensigtsmæssig.

14. Vindmøller på lavbundsarealer

Af hensyn til varetagelsen af natur- og landskabsinteresserne kan der normalt ikke planlægges for vindmøller på lavbundsarealer. Der kan dog efter en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse og vurdering, planlægges for vindmøller, hvis det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne i området og muligheden for at realisere et vådområde.

I forbindelse med et konkret projekt på udpegede vindmølleområder der ligger i jordbrugs- og beskyttelsesområder eller på lavbundsarealer, skal beskyttelsesinteresserne belyses og varetages i en VVM-screening og lokalplan forinden.

15. Vindmøller opsættes i ubrudt rækkefølge

Ved delvis realisering af et vindmølleområde skal vindmøllerne opsættes i ubrudt rækkefølge, så der skabes sammenhængende og ensartet mønster.

16. Vindmøller og øvrige tekniske anlæg

Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles nærmere overordnede naturgasledninger eller respektafstanden for højspændingsledninger end samme afstand som møllens totalhøjde. Vindmøller bør endvidere ikke placeres nærmere end 50 m fra respektafstanden til jordkabler, jf. bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg.

17. Vindmøller og radiokædeforbindelser

I områder med overordnede radiokædeforbindelser vil tilladelse til opstilling, bero på en konkret vurdering af om møllerne kan forstyrre forbindelsen, normalt vil minimumsafstanden være 200 m til overordnede radiokædeforbindelser.

18. Vindmøller og byudvikling

Der kan ikke planlægges for vindmøller, hvis der er disponeret til fremtidig byudvikling i kommuneplanen.

19. Vindmøller og kystnærhedszonen

Der kan som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen, uden at der foreligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse herfor. En særlig planlægningsmæssig begrundelse kan være grundet i en større vindpåvirkning ved kysterne.

20. Vindmøller og kulturmiljøhensyn

Opstilling af vindmøller beror på en konkret vurdering i forhold til kulturmiljø, hvor der skal tages væsentlige kulturmiljøhensyn, herunder hensyn til kirkernes omgivelser, historiske kulturværdier og mindesmærker mv.

21. Minivindmøller

Minivindmøller (møller med et rotorareal under 5 m2), kan normalt opstilles i landzone, hvor der foreligger en godkendt type- og støjgodkendelse. Minivindmøller kræver landzonetilladelse.

Mikro-vindmøller (under 1 kW i nominel effekt) og minivindmøller (mellem 1 og 10 kW i nominel effekt) kan desuden, på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, i større erhvervsområder i byzone. Dette gælder også vertikalmøller.

22. Vindmøller der tages ud af drift

Vindmøller der har været ude af drift i et år, og som er ophørt med at producere, skal fjernes af vindmølle-ejeren. Der skal i forbindelse med landzonetilladelse eller lokalplan med bonusvirkning til opstilling, tinglyses en fjernelsesdeklaration, der sikrer dette.
Det skal fremgå af henholdsvis landzonetilladelsen/lokalplanen, at der skal tinglyses en sådan fjernelsesdeklaration på vindmøllen.

23. Vindmøllers afstand til nabobeboelser

Vindmøller må ikke placeres eller planlægges for nærmere end 4 gange vindmøllers totalhøjde fra nabobeboelser, jf. BEK nr. 923 af 06/09/2019, men skal følge de til enhver tid gældende lovgivningsmæssig afstandsbestemmelser fra vindmøller til nabobeboelsesejendomme.

24. Vindmøller og råstofområde

Vindmøller må der ikke placeres eller planlægges for i områder, der i Region Syddanmarks Råstofplan er udlagt til råstofgravning eller i interesseområde for råstofindvinding, idet dette vil være i strid med Råstofplanen - se kommuneplanens opslag om Råstoffer.

25. Vindmøller og landskaber og geologiske landskabselementer

Inden for områder udpeget som særlige geologiske interesseområder kan kun etableres vindmøller, såfremt der undersøges for, og tages hensyn til geologiske landskabselementer og udførligt redegøres for dette i den efterfølgende planlægning og VVM-screening.

Ved planlægning nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske- eller geologiske landskabselementer, skal redegørelsen for lokalplanforslaget, så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement.

I særlige landskabelige beskyttelsesområder kan der kun etableres vindmøller i ganske ubetydeligt omfang, og kun hvis beskyttelsesinteressen ikke tilsidesættes.

De større sammenhængende landskabsområder skal friholdes for etablering af vindmøller, med mindre det kan sikres, at hensynet til de landskabelige værdier kan løses tilfredsstillende.

Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til vindmøller kan kun ske, hvis det er godtgjort, at de
landskabelige interesser ikke tilsidesættes. - se kommuneplanens opslag om Landskaber.

26. Udbygningsrækkefølge - vindmølleområder

Der er ikke hjemmel i planloven til at fastlægge en bindende rækkefølge for vindmølleområdernes udbygning.
Kommunen vil imidlertid arbejde for, at de områder, der ønskes udlagt til vindmøller udnyttes i en hensigtsmæssig rækkefølge, der evt. er koordineret med elselskaberne.

Statisk kort

Grøn omstilling og nye krav til vindmøller

Byrådet har 15. september 2020 vedtaget Politik for grøn omstilling i Nyborg Kommune. Politikken er udarbejdet i det tværpolitiske udvalg; Udvalget for grøn omstilling. Politikken sætter fokus på 8 af FN’s verdensmål og danner en overordnet ramme for bæredygtig udvikling i Nyborg Kommune de kommende år. Ét af disse er verdensmål 7 for bæredygtig energi.

Politikken beskriver kommunens målsætninger for bæredygtig energi. Det fremgår blandt andet, at kommunen vil arbejde for Klimalovens mål om en 70 % reduktion i CO2-udledningen i 2030. Kommunen vil endvidere arbejde for at blive CO2 neutral i 2035 inden for varme- og elforbruget samt transportområdet og udvikle nye planer for bæredygtig energi, herunder en ny vindmølleplan og en solcelleplan, for at nå dette mål. Gennem disse planer skal der blandt andet findes nye mulige placeringer og arealer til anvendelse for bæredygtige energiformer.

I 2018 udgjorde energi fra vedvarende kilder 11,7 % af det samlede energiforbrug i Nyborg Kommune ifølge en opgørelse fra SparEnergi. De nuværende vindmøller i kommunen (i 2020) producerer, hvad der svarer til ca. 7 % af Nyborg Kommunes samlede elforbrug.

Der skal altså sikres en stor stigning i energien fra vedvarende kilder, hvis målet om CO2-neutralitet skal nås i 2035. Større vindmøller kan være en måde at sikre en klimavenlig elproduktion i kommunen.

Kommuneplanen indeholder 11 udpegede områder til vindmøller, hvor kun ét område ikke er udnyttet. I alle områder er der fastsat en maks. højde for møller på 80 m.

Da 80 m møller i dag ikke vurderes at være rentable at etablere, bør der åbnes mulighed for højere møller, hvis der skal sikres mulighed for investering i vindmøller i kommunen. En indledende screening har vist, at møller på 150 m er svære at placere i kommunen, mens møller på 125 m muligvis kan placeres inden for  enkelte af de udpegede vindmølleområder. De fleste steder vil det dog kræve, at eksisterende boliger nedlægges. Det vil altså bero på en konkret planlægning for hvert enkelt projekt.

Nyborg Byråd ønsker fortsat at arbejde for placering af større vindmøller i kommunen, hvor det giver mening ift. beskyttelsesinteresser, naboer, visuelle påvirkninger samt en række andre hensyn. Der er med Kommuneplan 2021 ikke foretaget ændringer af udpegningen af vindmølleområder eller den muliggjorte vindmøllehøjde i disse områder.

Kommunen er villig til at foretage en konkret planlægning for højere vindmøller på baggrund af en konkret ansøgning, hvis projektet er forenelig med gældende beskyttelsesinteresser og regler for opstilling ift. naboer.

Kommunen kan endvidere være interesseret i at støtte eventuelle vindmølleprojekter ud for kommunens kyst, hvis hensynet til Natura2000 området i Storebælt, samt andre hensyn, kan iagttages. Her har kommunen imidlertid ingen myndighedskompetence.

Udskiftning af vindmøller

Mange af vindmøllerne i kommunen er opstillet, inden der blev foretaget en egentlig vindmølleplanlægning, og har ikke en landskabelig optimal placering i landskabet.

Mange af vindmøllerne har desuden ikke en optimal energiproduktion, hvorfor der kan opnås en væsentlig bedre udnyttelse af vindenergien ved at muliggøre en udskiftning til mere effektive møller. Samtidig med at uheldigt landskabeligt placerede møller ikke tillades udskiftet.

Eksisterende vindmøller kan derfor udskiftes, såfremt de er beliggende inden for de i retningslinje 1 udpegede vindmølleområder, og der udskiftes med nye og mere effektfulde vindmøller, samt at det ikke er i strid med øvrige retningslinjer, herunder for støjkrav og minimumsafstande til nabobeboelse og egen bolig-bebyggelse m.v.

Ved udskiftning/etablering af vindmøller skal der altid udføres en VVM-screening og en vurdering af, om der skal udarbejdes en egentlig VVM-redegørelse.

Der kræves altid lokalplan for nye vindmøller (også ved udskiftning) over 25 m. Husstandsmøller kræver altid landzonetilladelse.

Opstilling

Vindmøller skal ifølge vindmøllecirkulæret fortrinsvis opstilles i grupper. Ved grupper forstås normalt mindst 2 - 3 møller opstillet i ét vindmølleområde. Opstilling af en enkelt mølle i et vindmølleområde er ikke udelukket, men det anbefales, at der opsættes minimum 2 møller ved første opstilling i et område. Opstilling af vindmøllerne skal ske, så anlæggene kan opfattes som harmoniske helheder. Det er derfor vigtigt at stille krav til ensartethed og opstillingsmønstre i vindmølleplanlægningen.

Nærmere planlægning

Opstilling for vindmøller skal altid ske på baggrund af en lokalplan og kræver i øvrigt landzonetilladelse. Lokalplanen kan dog udarbejdes med såkaldt bonusvirkning, der efterfølgende ikke kræver landzonetilladelse. For husstandsmøller kræves dog alene landzonetilladelse. Lokalplanen skal indeholde en vurdering af, hvordan møllerne visuelt vil påvirke beboelse, natur, landskab og de kulturhistoriske værdier, samt oplysning om støjkonsekvens og omfanget af skyggekast i forhold til nærmeste beboelse. Lokalplanen skal angive vindmøllernes maksimale totalhøjde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne indenfor lokalplanområdet, samt angive det geografiske konsekvensområde for nye følsomme funktioner.

Støjpåvirkning

Den teknologiske udvikling samt møllernes højde, og dermed større afstandskrav til nabobeboelser, har muliggjort en stadig lavere støjpåvirkning fra vindmøller. Derfor medfører nye vindmølleprojekter lavere støjpåvirkning ved nabobeboelser end ældre møller. Dette betyder, at jo større og nyere møller der opstilles, desto lavere støjpåvirkning i forhold til ældre møller. Emnet vil blive grundig vurderet i en lokalplan og evt. VVM-screening, efter ansøgning om konkret opstilling. Der henvises til kravene i vindmøllebekendtgørelsen.

Støjregler

Støjreglerne for vindmøller står i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Før en vindmølle på land kan opføres, skal den anmeldes til kommunen. Her skal det bl.a. dokumenteres, at støjgrænserne overholdes. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, så det kan ske at en ansøgning om en ny vindmølle må afvises, fordi der i forvejen er støj fra andre vindmøller i området. Der er ikke mulighed for, at kommunen kan dispensere fra støjreglerne. Vindmøller må ikke støje mere end: I boligområder, sommerhusområder o.l.: 39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s). Ved nabobeboelse i det åbne land: 44 dB (ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s). For begge ovenstående kategorier er grænsen 20 dB for lavfrekvent støj både ved 6 og 8 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj gælder for det beregnede indendørs støjniveau.

Lavfrekvent støj fra vindmøller

Støj fra vindmøller indeholder både støj ved lave og høje frekvenser. Det meste af støjen kommer fra vingernes rotation og er højfrekvent, men der er også støj ved lave frekvenser

Lave og høje frekvenser:

Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, og støjen indeholder både dybe og lyse lyde (støj ved lave og høje frekvenser). Det meste af støjen kommer fra vingernes rotation og lyder som en susen, der varierer i takt med de enkelte blades bevægelse. Vingernes støj er kraftigst ved høje frekvenser, men der er også lidt støj fra vingerne ved lave frekvenser.

Møllens maskinkomponenter (gear og generator m.v.) giver også støj, og den form for støj kan indeholde toner. Der kan være tale om hyletoner (ved høje frekvenser) eller brummetoner (ved lave frekvenser). Støjen fra vindmøller indeholder ikke forholdsvis mere lavfrekvent støj end for eksempel støj fra vejtrafikken.

Infralyd er lyd ved særligt lave frekvenser:

Infralyd er navnet for lyd ved særligt lave frekvenser. Modsat hvad der tidligere var den almindelige opfattelse, kan infralyd godt høres eller opfattes, hvis den er kraftig nok. Når infralyd er så kraftig, at den opfattes, vil den normalt være generende. Infralyd, der er lavere end høre- eller føletærsklen, opfattes ikke. Vindmøller udsender også infralyd fra vingernes rotation. De vindmøller, vi kender i Danmark, har rotorbladene på vindsiden af møllens tårn, og de udsender så svag infralyd, at den selv tæt ved møllen er svagere end høretærsklen.

Regler om lavfrekvent støj fra vindmøller:
Den 1. januar 2012 trådte den reviderede vindmøllebekendtgørelse i kraft, hvorved der blev indført grænser også for den lavfrekvente støj fra vindmøller. Grænseværdien er fastsat til 20 dB som indendørs støjniveau, og den gælder for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft.

Skyggepåvirkning

I forbindelse med kommunens sagsbehandling skal der, ud over støj og visuel påvirkning, tages hensyn til skyggekastpåvirkninger. Miljøministeriet anbefaler, at der højest må forekomme 10 timers reel skyggekastpåvirkning om året. Det er for nyere møller teknisk muligt at regulere antallet af skyggekasttimer så kravene overholdes, idet møllerne kan programmeres til at standse på de kritiske tidspunkter.

Hensyn til andre tekniske anlæg

Vindmøller placeret i en radiokædes sigtelinje vil kunne påvirke de radiomæssige forhold, så signalet forringes væsentligt. I henhold til Telestyrelsens anbefaling vil vindmøller derfor som hovedregel ikke kunne placeres indenfor 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. I tilfælde af tvivl i konkrete sager skal radiokædeoperatørerne høres med henblik på en vurdering af vindmølleprojektets indflydelse på radiokædestrækningen.

Det anbefales, at vindmøller placeres i en afstand af min. 2 x den maksimale møllehøjde fra naturgastransmissionsledninger.