Kommuneplanen formidler Byrådets prioriteringer i relation til arealanvendelsen i kommunen. Det gør den ved at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling såvel i byerne som i det åbne land, 12 år frem i tiden. Kommuneplanen omhandler en lang række temaer såsom byudvikling, erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, infrastruktur, tekniske anlæg mm.
Mål, retningslinjer og udpegninger i kommuneplanen er kun bindende for Byrådet. Det betyder også, at realiseringen af f.eks. skovrejsnings- og naturprojekter på privat ejendom beror på samarbejde og frivillige projekter. Kommuneplanen medfører ligesom anden planlægning ikke handlepligt. Nye byområder og lignende kræver desuden en nærmere planlægning, hvor der vil ske inddragelse af interessenter og offentligheden.
Kommuneplanen præsenterer altså en afvejning af interesser i anvendelsen af arealer i kommunen, men medfører ikke i sig selv en ændring af benyttelsen af arealer. For borgeren er kommuneplanen i stedet et overblik over hvilken retning Byrådet ønsker at gå, hvad angår fysisk udvikling i kommunen.
Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens virkeliggørelse. Kommuneplanen er derfor bindende for den kommunale planlægning, særlig lokalplanlægningen, og udgør et grundlag for kommunens administration af anden lovgivning indenfor en række sektorer navnlig natur-, miljø-, bygge-, vej-, og husdyrbruglovgivningen.
Kommuneplanen er ikke direkte bindende overfor borgerne. Kommuneplanen påvirker i sidste ende borgerne gennem den nærmere kommunale planlægning (lokalplanlægning) og administrationen af den nævnte sektorlovgivning, der har direkte retsvirkning overfor borgerne.
Hvad indeholder en kommuneplan
En kommuneplan skal bestå af hovedstruktur, retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning. Desuden skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger.
- Hovedstrukturen er de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse. Målene omhandler bl.a. udbygningen i kommunen med boliger, arbejdspladser, trafikbetjening, energiforsyning, offentlig service og rekreative områder.
- Retningslinjerne angiver administrationsgrundlaget for arealanvendelsen. Det er emner som f.eks. hvor forskellige byformål skal ligge, hvor trafikanlæg skal ligge samt at bevare kulturarv, landskab og natur.
- Rammerne er specifikke regler, som kommunen skal følge, når den laver lokalplaner. De anvendes også i den daglige byggesagsbehandling, når der ikke er lokalplan og et projekt ikke kræver lokalplan. Det er emner som f.eks. hvilken anvendelse og tæthed, der skal være hvor, parkering samt områder uden bebyggelse.
Imidlertid står det kommunerne frit for, at sammensætte planen, som det er mest passende lokalt. I Nyborg Kommunes kommuneplan er redegørelse, hovedstruktur, og retningslinjer således indarbejdet i en række temaer (By og land, Natur og miljø, osv.) som du kan tilgå via bjælken øverst på siden. Rammerne er dog præsenteret særskilt.
Hvert tema består således af nogle overordnede mål, nogle konkrete retningslinjer, og en medfølgende redegørelse.
Kommuneplanens retsvirkninger
Kommuneplanen er hjemlet i lov om planlægning (LBK nr. 1157 af 01/07/2020 - planloven), der foreskriver, at kommunerne hvert fjerde år skal tage stilling til hvorvidt planen skal revideres (helt eller delvist) eller genvedtages i sin helhed. Kommuneplanen skal have en planlægningshorisont på minimum 12 år.
Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgeren, men alene for Byrådet. Kommunalbestyrelsen er nemlig forpligtet til at virke for kommuneplanens realisering (planlovens §12, stk. 1); både gennem den kommunale planlægning, men også gennem håndhævelse af anden lovgivning, f.eks. miljølovgivning, og gennem kommunens disponeringer, f.eks. som bygherre.
Derfor har kommuneplanen kun indirekte virkning for borgeren idet kommunen har pligt til at afvise udstyknings- og byggeanmodninger, der strider mod planens rækkefølge- (§12, stk. 2) og rammebestemmelser (§12, stk. 3). Det giver samtidig kommunen ret til, at afslå ansøgninger om tilladelser og dispensationer ud fra hensyn til kommuneplanen. Dette gælder ikke kun tilladelser og dispensationer efter planloven, men også efter anden lovgivning, såsom miljølovgivning.
Kommuneplans retsvirkninger indtræder ved Byrådets endelige vedtagelse af planen efter planlovens § 27, stk. 1. Det betyder, at Byrådets lokalplankompetence og forpligtelsen efter planlovens § 12, stk. 1, til at virke for kommuneplanens gennemførelse, træder i kraft, samtidig med at Byrådet vedtager kommuneplanen endeligt.
Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan. Kommuneplanen påvirker heller ikke nuværende anvendelse af arealer og giver ikke handlepligt.
