For boligområder i kommunen gælder:
- At områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Herudover kan der i mindre omfang tillades kollektive anlæg, og institutioner (og serviceerhverv), som er forenelige med anvendelsen som boliger.
- At grunde ikke må udstykkes med en grundstørrelse under 700 m2 for åben-lav og 250 m2 for tæt-lav bebyggelse.
- At der skal etableres gode, tilgængelige og sammenhængende fælles fri- og opholdsarealer. Der henvises til de generelle bestemmelser for fri- og opholdsarealer.
- At der skal etableres parkering i overensstemmelse med kommunens parkeringsnorm. Der henvises til de generelle bestemmelser for parkering.
- At boligerne og de udendørs opholdsarealer ikke må være belastet af støj, lugt-, støv- og anden luftforurening fra trafik, virksomheder, tekniske anlæg mv. over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der henvises til de generelle bestemmelser for støj, samt redegørelse for planlægning for produktionsvirksomheder.
- At det via bebyggelsens volumen, placering og ydre fremtræden tilstræbes at området fremtræder med en sammenhængende karakter og at området forholder sig til det omgivende miljø. Der henvises til de generelle bestemmelser om kvalitet i nybyggeri.
- At tage ikke må beklædes med reflekterende materialer med en glansværdi over 10.
Grundstørrelse
Minimumsgrundstørrelserne skal sikre at alle grunde, der udstykkes til boligformål, har en størrelse, der gør, at de kan udnyttes hensigtsmæssigt.
Minimumsgrundstørrelsen for grunde til åben-lav bebyggelse stammer fra bygningsreglementets bestemmelser. For grunde til tæt-lav bebyggelse er minimumsgrænsen fastsat lokalt og vurderes på en hensigtsmæssig måde at kunne opfylde byggelovens krav til udstykning.
I lokalplaner stilles der normalt krav om, at grunde udlagt til tæt-lav bebyggelse i form af række-, klynge- eller kædehuse for hver boligenhed skal have et grundareal på min. 250 m² eksklusiv eventuel adgangsvej, fælles parkeringspladser og fælles opholdsarealer.
Der kan i særlige tilfælde fraviges fra dette, når det er begrundet i særlige arkitektoniske, landskabelige, rekreative, miljømæssige eller funktionelle hensyn.
For eksempler se link i marginen
Reflekterende tagmaterialer
Bestemmelsen om glansværdi mindsker gener af naboer til bebyggelse med reflekterende tagmaterialer ved at sætte et maksimum for, hvor meget et tag (tagmateriale) må reflektere lyset. Glanstallet for helt almindelige, uglasserede røde tegl er normalt 2-5 mens tallet for sorte blanke teglsten er ca. 70-80. Generelt beskrives en skala for glanstal sådan:
Helmat 00-10
Mat 10-20
Halvmat 20-40
Halvblank 40-60
Blank 60-80
Helblank 80-100
Der vil i særlige tilfælde kunne tillades tagsten med en højere glansværdi end 10, hvis der er en god arkitektonisk argumentation - f.eks. en patriciervilla, som ud fra en arkitektonisk vurdering ofte godt kan have glaserede tagsten og evt. har haft det i sin oprindelige udformning.
Producenter og leverandører af tegl- og tagsten kan oplyse om glanstallet for de enkelte produkter.
