Rammebestemmelser for Spildevand
Bebyggelser i kommunen skal tilsluttes spildevandsanlæg i henhold til bestemmelser i den til enhver tid gældende spildevandsplan for Nyborg Kommune (se linkboksen).
Udnyttelse/bebyggelse af arealer inden for kommuneplanens rammer kan kun ske, når arealerne er inddraget i en godkendt spildevandsplans kloakoplande, og der er etableret den i spildevandsplanen forudsatte spildevandsafledning fra arealerne.
Al ny bebyggelse skal separatkloakeres, og inden for de ældre byområder skal der som minimum være forberedt til separat tilslutning.
Det skal sikres, at så meget regnvand som muligt nedsives direkte i jorden, hvor jordbundsforholdene tillader dette. De befæstede arealer skal begrænses, så der sker en naturlig nedsivning. Regnvand fra tag og befæstede arealer skal nedsives via faskiner, for at undgå belastning af kloaksystemet.