Nyt i Kommuneplan 2021

Byrådet vedtog med Planstrategi 2019 at den revision af kommuneplanen, der nu foreligger som Kommuneplan 2021, skal ske med udgangspunkt i et mål om grøn omstilling gennem planlægningen. Efterfølgende har byrådet vedtaget en ambitiøs politik for grøn omstilling, der sætter retning for kommunens arbejde med grønne initiativer og hæver ambitionsniveauet for den fysiske planlægning.

Kommuneplanen er et vigtigt redskab til at nå Byrådets grønne målsætninger gennem planlægning for bæredygtige byer og lokalsamfund, skovrejsning, drikkevandsinteresser, anlæg til indvinding af vedvarende energi, bæredygtig mobilitet, beskyttelse mod oversvømmelse og meget andet.

Kommuneplan 2021 reviderer en række temaer med udgangspunkt i allerede vedtagne strategier indenfor byudvikling, natur, mv., men tilføjer også nye temaer ud fra behovet for planlægning for f.eks. solcelleanlæg i det åbne land og beskyttelse af nybyggeri mod oversvømmelse.

Følgende temaer er revideret med Kommuneplan 2021:

Vision, Nyborg og omverdenen og grøn omstilling Infrastruktur og teknik (vedr. trafik)
Byudvikling og omdannelse Kulturarv og Nyborg Slot
Klimatilpasning, oversvømmelse og erosion Ferie og fritid
Vindmøller og solcelleanlæg Støj
Landsbyer og landdistrikter Grundvand
Skovrejsning Jordforurening (nyt)
Lavbundsarealer og vådområder  

Dertil kommer en række ændringer af kommuneplanens generelle rammer, bl.a. som resultat af en øget efterspørgsel på byomdannelse og huludfyldning, der stiller nye krav til byudviklingen, og af en række konkrete rammeområder. Slutteligt sker en række tilpasninger af andre afsnit, der har mere teknisk karakter ifm. indarbejdelsen af vedtagne strategier og politikker, ny eller ændret lovgivning, konsekvensrettelser som følger af andre ændringer og lignende.

I panelerne nedenfor kan man se en nærmere oversigt over ændringerne med Kommuneplan 2021. De konkrete ændringer fremgår af de enkelte opslag i kommuneplanen. 

Ændringerne i kommuneplanen med Kommuneplan 2021 er miljøvurderet efter miljøvurderingslovens forskrifter. Resultaterne er præsenteret i en miljørapport. Du kan læse mere og finde miljørapporten via denne side.

Du kan tilgå en PDF af kommuneplanen her.

Du kan også til gå en PDF af planforslaget som det så ud i høringsperioden her

Siden Kommuneplan 2017 trådte i kraft i januar 2018 er der vedtaget en række ændringer til planen. Der er vedtaget 30 kommuneplantillæg. Dertil kommer at der er vedtaget godt 40 lokalplaner, der udmønter kommuneplanens indhold.

Nedenfor er alle vedtagne kommuneplantillæg til Kommuneplan 2017 oplistet. Indholdet er overført til Kommuneplan 2021.

  • Kommuneplantillæg nr. 1 - Offentlige formål på Slotsholmen
  • Kommuneplantillæg nr. 2 - Udvidelse af Nyborg Heldagsskole i Skellerup
  • Kommuneplantillæg nr. 3 - Boliger ved Ingolfsgade
  • Kommuneplantillæg nr. 4 - Højlager ved Danrice i Ørbæk
  • Kommuneplantillæg nr. 5 - Justeringer af bebyggelsesmuligheder i ren række sommerhusområder
  • Kommuneplantillæg nr. 6 - Gode drifts- og udviklingsvilkår for produktionsvirksomheder
  • Kommuneplantillæg nr. 7 - Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur
  • Kommuneplantillæg nr. 8 - "Campushaven", Sylleskovvej
  • Kommuneplantillæg nr. 9 - Tæt-lav bebyggelse ved Vestergaard, Ullerslev
  • Kommuneplantillæg nr. 10 - Detailhandel i Nyborg Kommune, herunder aflastningsområde Storebæltsvej 10
  • Kommuneplantillæg nr. 11 - Grønt Danmarkskort i Nyborg Kommune
  • Kommuneplantillæg nr. 12 - Boligbebyggelse ved 'Strandhøjen', Skaboeshusevej i Nyborg
  • Kommuneplantillæg nr. 13 - Pylon ved Storebæltsvej i Nyborg
  • Kommuneplantillæg nr. 14 - Boligbebyggelse ved Mejerivænget, Vibevej, Spurvevej m.m.
  • Kommuneplantillæg nr. 15 - Lagerhaller på Lindholm Havn
  • Kommuneplantillæg nr. 16 - Udvidelse af bykernen i Nyborg
  • Kommuneplantillæg nr. 17 - Kissendrup Maskinservice
  • Kommuneplantillæg nr. 19 - Hovedgaden i Ørbæk
  • Kommuneplantillæg nr. 21 - Dyrehave mølle
  • Kommuneplantillæg nr. 22 - Mindre boliger ved Knudshovedvej 57-59 i Nyborg
  • Kommuneplantillæg nr. 23 - Bypark ved Yderpiererne i Nyborg
  • Kommuneplantillæg nr. 24 - Boliger og park ved Banegårdsalléen i Nyborg
  • Kommuneplantillæg nr. 26 - Boligbebyggelse ved Aldershvilevej, Rødby m.m.
  • Kommuneplantillæg nr. 27 - Rækkehuse ved Højvangen i Ullerslev
  • Kommuneplantillæg nr. 25 - Boliger mellem Mosebakken og Fynsvej
  • Kommuneplantillæg nr. 28 - Byudviklingsområde ved Sentvedvej i Ørbæk
  • Kommuneplantillæg nr. 29 - Offentlige formål - Ørbæk, Ringvej, Enebærvænget
  • Kommuneplantillæg nr. 31 - Nyt boligområde ved Skaboeshusevej i Nyborg
  • Kommuneplantillæg nr. 32 - Kolonihaver og havehuse på Nyborg Voldanlæg
  • Kommuneplantillæg nr. 33 - Mindre boliger ved Knudshovedvej 57-59, Nyborg

Vision: Nyborg og omverdenen og Grøn omstilling

Nyborg Kommunes engagement i den grønne omstilling skal tydeliggøres i Kommuneplan 2021. Fra at grøn omstilling er et afgrænset tema i kommuneplanen skal det være et gennemgående element på tværs af hele planen. På baggrund af Politik for grøn omstilling indarbejdes kommunens visioner og mål for den grønne omstilling, der er relevant for den fysiske planlægning, i Kommuneplan 2021. Det medfører samtidig en omstrukturering af afsnittet Nyborg omverdenen, hvor også kommunens arbejde med grøn omstilling bliver vigtigt.

Der er tale om visionsafsnit med ændringer af mål, og der sker ingen nye arealudpegninger.

Byudvikling og -omdannelse i Nyborg (og Ørbæk)

Der er et fortsat behov for byudviklingsmuligheder i Nyborg Kommune. Særligt i Nyborg, men også i lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev. I Ullerslev er der i kommuneplanen udlagt tilstrækkelig byudviklingsområder, men i Ørbæk og Nyborg skal der udlægges nye for at tilgodese behovet.

I Nyborg udlægges der med kommuneplanen ca. 5 ha til åben-lav boligbebyggelse nord for Jagtenborg vest for Nyborg (ny ramme 1.B.50) og ca. 5 ha til tæt-lav boligbebyggelse på den uudnyttede kirkegårdsgrund øst for Sprotoften (ny ramme 1.B.49).

Samtidig øges rummeligheden til boliger for ramme 1.B.40 – Nyborg, Telegrafen, der er et byudviklingsområde øst for Jagtenborg. Med ændringen gives der mulighed for etageboliger i op til 2-3 etager som supplement til åben-lav og tæt-lav boliger. (I høringsversionen fremgik det, at der max. kunne etableres 600 boliger i området. Denne passus udgår, så det er de almindelige regler pba. bebyggelsesprocenter, der i sidste ende regulerer boligantallet).

Beslutningen om at sikre nye byudlæg i Ørbæk sker som et særskilt kommuneplantillæg sideløbende med offentliggørelsen af Kommuneplan 2021. Udlægget forventes vedtaget samtidig med Kommuneplan 2021, hvorefter udlægget indarbejdes i kommuneplanen.

Klimatilpasning, oversvømmelse og erosion

Kommuneplan 2017 indeholder mål og retningslinjer for klimatilpasning. Med revisionen konkretiseres temaet i kommuneplanen ved at udpege konkrete rammeområder, hvor der ved lokalplanlægning skal stilles krav om sikring mod oversvømmelse fra hav, vandløb og ifm. skybrud samt sikring mod erosion.

Samtidig udskiftes den nuværende regulering baseret på fokusområder fra klimatilpasningsplanen (2015) og den såkaldte kystplanlægningslinje. I Kommuneplan 2021 udpeges i stedet, hvilke områder, der er i risiko for oversvømmelse ved fremtidige ekstreme skybruds- og stormflodshændelser om 100 år. Mål, retningslinjer og rammer opdateres, så krav til friholdelse, tilpasning eller beskyttelse af nybyggeri i disse områder sikres gennem planlægningen. Se afsnittet Klimatilpasning, oversvømmelse og erosion.

Der indskrives endvidere retningslinjer og rammer for sikring mod erosionsrisiko.

Vindmøller og solcelleanlæg

Der indarbejdes retningslinjer for placering af solcelleanlæg. Der udpeges generelt ikke områder til solcelleanlæg, men i stedet områder, hvor der ikke kan være solcelleanlæg pga. beskyttelsesinteresser mv.

Derudover fastsættes retningslinjer for planlægning for solcelleanlæg generelt, herunder hvilke udpegninger, der ikke harmonerer med solcelleanlæg, hvilke der kræver nærmere vurdering samt nærmere krav for etablering, afskærmning mv. for at sikre naboer, landskabet og andre hensyn.

Retningslinjer og rammebestemmelser for en række vindmølleområder revideres. Der fastsættes maksimale vindmøllehøjder i rammerne for de allerede udlagte vindmølleområder. Max. højden er tidligere sat til 80 m, hvilket imidlertid ved en fejl ikke er blevet indskrevet i rammerne.

Der sker derudover en række tekniske justeringer af retningslinjer for vindmøller, der tillades mindre møller i visse erhvervsområder, herunder vertikale møller.

Landsbyer og landdistrikter

I kommuneplanen er der fastsat et klart bymønster for Nyborg Kommune. Det inkluderer en række byvækstlandsbyer og øvrige landsbyer. Med dette og de differentierede retningslinjer for de enkelte landsbyer vurderes planlovens krav til strategisk planlægning for landsbyer med mere end 200 indbyggere allerede at være opfyldt med Kommuneplan 2017. På baggrund af landsbyernes udviklingsplaner og en tværgående analyse af de enkelte landsbyers potentialer opdateres planlægning for kommunens landsbyer imidlertid, så der sikres et opdateret strategisk sigte med planlægningen for alle landsbyer bl.a. baseret på de enkelte landsbyers egne prioriteringer.

Et område til byudvikling øst for Vindinge-Rosilde (8.BL.1) udvides med ca. 3,1 ha. Se afsnittet Vindinge-Rosilde.

Skovrejsning

Der udlægges med kommuneplanen nye områder til skovrejsning. Skovrejsningsområder kan i sig selv understøtte en bæredygtig udvikling ved at optage CO2, men de også udlægges i områder, hvor de kan være med til understøtte andre formål, såsom at beskytte grundvandet.

Der udlægges nye skovrejsning ønsket områder med et samlet areal på 2250 ha svarende til en fordobling af udpegningen. Se afsnittet Skovrejsning. Dermed er ca. 16% af kommunens areal udpeget som skovrejsning ønsket. Til sammenligning består ca. 11% af kommunens areal af skovområder (2018-tal).

Områder, der hidtil i praksis har været behandlet som skovrejsning uønsket, fastlægges nu i planen dersom: Bebyggede arealer, strandbeskyttede arealer mm. Dermed øges denne udpegning med ca. 5400 ha. Ændringen har karakter af en teknisk tilretning, da disse områder i praksis heller ikke i dag vil kunne planlægges til skovrejsning. Efter høringsperioden er også arealer omkring statslig infrastruktur tilrettet, så udpegningen passer med de reelle muligheder for skovrejsning langs disse.

Lavbundsarealer og vådområder

Der udlægges med kommuneplanen nye områder til vådområdeprojekter. Vådområderne skal være med til at nedbringe kvælstofbelastningen af vore kystvande.

Der udpeges nye lavbundsarealer ved Frørup, Ørbæk og Fynsvej i Nyborg svarende til et areal på ca. 43 ha. Der tages et mindre areal ved Fynsvej i Nyborg ud. Se afsnittet Lavbundsarealer.

Der udlægges nye potentielle vådområder ved Langå, Frørup, Ørbæk, Kullerup, Aunslev-Hjulby, Nordenhuse, Ullerslev og Skellerup med et areal svarende til ca. 212 ha. Der udtages ikke arealer til potentielle vådområder af planlægningen. Se afsnittet Lavbundsarealer.

Infrastruktur og teknik (nyt tema Mobilitet)

Det er en prioritet for Nyborg Kommune, at flere benytter aktive og mere bæredygtige transportformer. Særligt i det centrale Nyborg skal det være attraktivt at bevæge sig på cykel eller til fods. Med en ny mobilitetsstrategi sættes den strategiske ramme for kommunens arbejde inden for trafik og transport. På den baggrund opdateres kommuneplanens mål og retningslinjer for området.

I kommuneplanen sker der samtidig en større omstrukturering, hvor temaerne Fælles fynsk infrastrukturplan, Trafikstier, Veje (herunder Fremkommelighed, Tilgængelighed og Trafiksikkerhed) og Kollektiv trafik udskilles og omstruktureres til et nyt tema: Mobilitet med opslag vedr. Fælles fynsk infrastrukturplan, Kollektiv trafik, Biltrafikken, Cyklister og fodgængere og Trafiksikkerhed.

De resterende opslag fra Infrastruktur og teknik bibeholdes samlet i et tema, der nu navngives Tekniske anlæg.

Der sker ingen nye arealudpegninger.

Kulturarv og Nyborg Slot

Som et led i verdensarv-visionen har Nyborg Kommune, Østfyns Museer og Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdet Kulturarvsmasterplan (KAMP) for Nyborg og Østfyn. Planen har et sigte på 50 år, og skal fungere som et styringsredskab til at fremtidssikre, udvikle og tydeliggøre kulturarven i byen. KAMPs mission er at fremdrage de vigtige kulturmiljøer, bygninger, forløb og fortællinger, der er særlig relevante i forhold hertil. KAMP skal indarbejdes i kommuneplanen, så der er klare administrative retningslinjer for de relevante aspekter af planen.

Der arbejdes endvidere i 2021 på en kulturarvsmasterplan for landdistrikterne.

Ferie og fritid

Med en ny Naturpolitik, Friluftsstrategi og andre nye strategier på området sker der ændringer til indholdet i Ferie og Fritidsafsnittene. Det drejer sig bl.a. om fokus på sammenhængende stisystemer og samlet overblik over udbud af rekreative faciliteter.

Der sker ingen nye arealudpegninger.

Støj

Der udpeges med kommuneplanen stilleområder i Nyborg Kommune. Det drejer sig om et område mellem Vindinge - Ravnekær - Holckenhavn Fjord, ådalen mellem Ørbæk by og Langmose og Bondemosen i Ullerslev. Se afsnittet Støj. I høringsversionen blev også foreslået et stilleområde i en del af Teglværksskoven i Nyborg. Dette forslag frafaldes pga. høringssvar fra Vejdirektoratet.

Grundvand

Afsnit om grundvand opdateres på baggrund af ny lovgivning og nye områder til byudvikling.

Der foretages en substantiel ændring i opslaget Vandindvinding, hvor der indskrives en ny prioritering af tildeling af vandressourcen.

Jordforurening

Der tilføjes et nyt tema om jordforurening, der oplister gældende praksis for planlægning for og byggeri på kortlagte grunde efter jordforureningsloven.

Nedenstående liste viser, hvilke udpegninger og kortlag i øvrigt, der ændres/tilføjes ved revisionen opdelt på retningslinjelag og hovedstrukturlag.

Klik på det enkelte lag for at blive ledt til det relevante opslag i kommuneplanen.

Retningslinjelag

Hovedstrukturlag

Ændringer i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen kan opdeles i to kategorier: Ændringer til kommuneplanens generelle rammebestemmelser og ændringer til konkrete, afgrænsede rammeområder.

Generelle rammebestemmelser

Rammen for parkeringsnormen ændres så parkeringskravet pr. etagemeter for udvalgsvarebutikker gøres ens uanset butiksstørrelse. Hidtil har parkeringskravet varieret for butikker hhv. over og under 750 m2. Der tilføjes endvidere en p-norm for forsamlingshuse og lignende. Kravet om placering af min. 1 p-plads ved hver tæt-lav bolig fjernes.

Efter høringsperioden er p-rammen tilføjet følgende undtagelse: ”Parkeringskravet for boliger kan nedsættes efter en konkret vurdering i forbindelse med planlægning for ungdomsboliger, rehabiliteringsboliger og for små boliger på højest 40 m2 boligareal."

Rammen for fri- og opholdsarealer ændres så der stilles større krav til kvalitet end størrelse af fri- og opholdsarealer.

Rammen for boligområder ændres, så det fremgår, at minimumsgrundstørrelsen for tæt-lav boliger kan fraviges under visse forudsætninger. Der tilføjes endvidere henvisninger til andre generelle rammer, og det præciseres, at der kan indpasses visse typer af andre anvendelser i boligområder, f.eks. daginstitutioner.

Rammen for sommerhusområder ændres, så forbuddet mod tagsten med en glansværdi over 10 også omfatter sommerhuse.

Rammen for bevaringsværdige bygninger opdateres, så alle bygninger med en SAVE-værdi på 1-4 i kommunen fremgår af rammen.

Rammen for solceller og solfangere ændres med en konkretisering af, inden for hvilke kulturmiljøer, der ikke kan etableres solcelleanlæg eller solfangere.

Rammen for klimatilpasning ændres, så der stilles krav om afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse og erosion ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse i områder der er i risiko for oversvømmelse fra hav, vandløb eller ved skybrud eller som er i risiko for erosion.

Der tilføjes en ny generel ramme for kvalitet i nybyggeriet, der oplister, hvordan nye boligområder, byomdannelse mv. skal udformes for at sikre kvalitet og hensyntagen til omkringliggende områder.

Ændringer af rammeområder

Nedenfor er rammeområder, hvor der er sket ændringer, samt nye rammeområder oplistet. Du kan også se en oversigt over ændringerne i dette dokument.

Reviderede rammer:

1.B.4, 1.B.20, 1.B.24, 1.B.25, 1.B.40, 1.BL.6, 1.C.3, 1.C.5, 1.C.7, 1.C.8, 1.C.9, 1.E.12, 1.E.14 (nu 1.O.37), 1.E.16 (nu 1.BL.10), 1.E.17, 1.E.18, 1.O.1 (nu 1.B.51), 1.O.14, 1.O.8 (aflyst), 1.R.4, 1.R.16, 1.R.19, 1.T.2, 2.B.9, 2.B.10, 2.BL.3, 2.O.2, 3.BL.2, 3.O.1, 30.T.2, 30.T.4, 30.T.5, 30.T.6, 30.T.7, 30.T.8, 30.T.9, 30.T.10, 30.T.11, 30.T.13, 30.T.14, 8.BL.1.

Nye rammer:

1.R.27, 1.B.49, 1.B.50, 1.T.6, 2.R.4, 2.R.5, 2.R.6.

Rammeændringer i relation til oversvømmelse og erosion

Nedenstående rammer, der ligger helt eller delvist i et område, der er i risiko for oversvømmelse fra vandløb får tilføjet følgende bestemmelse: ”Hele/dele af rammeområdet er udpeget som oversvømmelsestruet fra vandløb ved ekstrem afstrømning. I detailplanlægning for området skal det sikres, at arealanvendelsen disponeres, så nybyggeri mv. ikke bliver truet ved ekstrem afstrømning evt. gennem krav om afværgeforanstaltninger”.

1.B.18, 1.B.20, 1.C.5, 1.C.6, 1.C.7, 1.O.12, 1.O.20, 1.O.21, 1.O.22, 1.R.13, 1.R.16, 1.R.22, 11.R.1, 14.BL.1, 2.BL.1, 2.O.2, 3.B.1, 3.B.4, 3.BL.2, 3.O.1, 3.O.2, 30.S.13, 8.BL.1

 

Nedenstående rammer, der ligger helt eller delvist i et område, der er i risiko for oversvømmelse ved stormflod får tilføjet følgende bestemmelse: ” Hele/dele af rammeområdet er udpeget som oversvømmelsestruet ved stormflod. I detailplanlægning for området skal det sikres, at arealanvendelsen disponeres, så nybyggeri mv. ikke bliver truet ved stormflodshændelser evt. gennem krav om afværgeforanstaltninger”.

1.B.10, 1.B.11, 1.B.17, 1.B.18, 1.B.19, 1.B.20, 1.B.21, 1.B.22, 1.B.23, 1.B.24, 1.B.25, 1.B.26, 1.B.27, 1.B.28, 1.B.3, 1.B.46, 1.B.5, 1.B.6, 1.B.7, 1.B.8, 1.B.9, 1.BL.1, 1.BL.2, 1.BL.3, 1.BL.4, 1.BL.5, 1.BL.6, 1.BL.7, 1.C.10, 1.C.2, 1.C.3, 1.C.4, 1.C.5, 1.C.6, 1.C.7, 1.C.8, 1.C.9, 1.E.11, 1.E.14, 1.E.16, 1.E.17, 1.E.18, 1.E.19, 1.E.2, 1.E.3, 1.E.4, 1.E.5, 1.E.6, 1.O.1, 1.O.13, 1.O.20, 1.O.6, 1.O.8, 1.O.9, 1.R.1, 1.R.10, 1.R.11, 1.R.12, 1.R.13, 1.R.14, 1.R.19, 1.R.23, 1.R.24, 1.R.26 1.R.3, 1.R.4, 1.R.5, 1.R.6, 1.R.7, 1.R.8, 1.R.9, 1.S.1, 1.S.2, 1.S.3, 1.T.1, 1.T.2, 1.T.3, 30.R.1, 30.R.2, 30.R.4, 30.R.6, 30.R.7, 30.S.1, 30.S.10, 30.S.12, 30.S.13, 30.S.2, 30.S.3, 30.S.5, 30.S.6, 30.S.7, 30.S.8, 30.S.9, 8.BL.1